Silent Witness: Buried Lies (1996)

Begyndelsen på den meget langstrakte (i 2019 endnu ikke afsluttede) BBC-kriminalserie "Silent Witness" tegner lovende.

Britisk afdæmpet
Stilen er velkendt britisk afdæmpet, blottet for unødvendig indpakning, nogenlunde velspillet og med en tilpas ’saftig’ åbningssag: Samantha Ryan er netop startet i sit nye job som chefpatolog i Cambridges drabsafdeling. Ud over at hun kun lige er i gang med at lære sin nye by at kende, får hun bogstavelig talt også fingrene i en meget ubehagelig drabssag, der involverer små børn.
 

En kontroversiel beslutninh

Selvom opdagerne omkring Ryan hurtigt har en hovedmistænkt til afhøring, er det sin sag at skaffe de nødvendige beviser. Indtil Ryan insisterer på, at et barnelig graves op af jorden.

Endnu noget vaklende
Det mærkes endnu her i begyndelsen af serien, at stilen, tonen og personerne er noget vaklende. Helt ind til benet kan begivenhederne således dårligt nå.

Central kvindelighed
Ikke desto mindre er valget af åbningshistorie ganske velovervejet, da den både er universel at identificere sig med og samtidig åbner muligheder for spæde vinkler på chefpatologens kvindelighed og beskytterinstinkt - der må og skal være centralt for serien.

Stereotype genreklichéer
Episoden kommer nogenlunde elegant omkring de mange stereotype genreklichéer, hvor chefer og undersåtter skændes med korslagte arme, men også her er der detaljer, der med fordel kan falde bedre i hak.