Miss Kicki (2009)

Norske Håkon Liu (1975-2017) spillefilmsdebuterede med denne svenske film, der hovedsaglig er indspillet i Taiwan. Det blev desværre også Lius eneste spillefilm, idet han døde meget ung.

Sammensat film
Det er på mange måder en stærk og sammensat psykologisk dramatisk film, der har så uendelig mange muligheder for at forfølge nogle subtile temaer, men som brænder sine lys i begge ender for til sidst at blive kvalt af manglende ilt.
 

Forsonende tilnærmelser

En drikfældig kvinde (Pernilla August), der ikke har været i stand til at tage sig af sin egen søn, forsøger at gøre forsonende tilnærmelser ved at invitere ham med på ferie til Taiwan.
 

Genert og kærlig teenager

Sønnen Viktor (Ludwig Palmell), der er en genert og kærlig teenager, har det svært med sin mors nye og let påtagede kærlighed, og det bliver ikke bedre af, at hun foretrækker, at de tilbringer dagene hver for sig på rejsen.
 

Farer forvildede rundt

At der ligger personlig vinding til grund for dette er knapt så væsentligt. Det centrale er, at mor og søn farer forvildede rundt i hver sin virkelighed i Taipei. Men hvor moren ikke møder meget andet end frustration, er sønnen sporet ind på noget, der kan hjælpe ham videre.

Klog indlevelse
Det vanskelige tema at bringe mor og søn sammen er instruktørens største bedrift. Det må siges at lykkes utrolig flot. Dette er en effekt af flere stærke faktorer, men først og fremmest spiller både Pernilla August og Ludwig Palmell forbilledligt.

Genert og søgende

Det generte og søgende, usikkerheden og længslen lyser ud af deres øjne, og et kærlighedstema med homoseksuelle undertoner berøres med stor og klog indlevelse.

Kulturelle indspark
At henlægge handlingen til den anden side af jordkloden er knap så vellykket. Godt nok ligger der i dette en række let tilgængelige kulturelle indspark, men samme handling ville faktisk muligvis have haft mere saft og troværdighed i en ren nordisk kontekst.

Ingen "orientalsk" musik
Håkon Liu forfalder ikke for meget til en musikalsk ledsagelse, og det klæder filmen. Endnu bedre er det, at musikken – når den optræder – ikke er "orientalsk" (på grund af location), hvilket ellers kunne have fristet så uendeligt mange andre instruktørtyper.

Sjældent naturtalent
Unge Ludwig Palmell er et sjældent naturtalent. Udstrålingen er uhyre subtil med en sarthed og kærlighed, der bidrager meget stærkt til filmens troværdighed. Læs også anmeldelsen af Håkon Lius kortfilm Lucky Blue (2007).