Bal (2010)

Semih Kaplanoglus poetiske skildring af en lille drengs pagt med den vilde natur vandt fortjent hovedprisen ved filmfestivalen i Berlin. Vi er vidner til en sjælden poetisk perle, en rejse dybt ind i sjælen - ikke alene på en lille dreng - men også til kernen af selve eksistensen.

Kærlige indblik
"Bal" er en film, der fylder meget, men i yderst positiv forstand. Horisontudvidende, tankevækkende, dybt og oprigtigt serverer Kaplanoglu sine jordnære og kærlige indblik i et drengesind.

Hjerterytme
I filmens "larmende tavshed" finder vi direkte forbindelse mellem film og hjerterytme. Sjældent har man været vidne til en film med så betagende smukt og raffineret et lydbillede.

Befriet for musik
På nær i en enkelt meget kort drømmescene er filmen fuldstændig befriet for underlægningsmusik. "Musikken" er den naturlige tavshed og naturens helt egne lyde, der er designet helt uden lyst til at imponere.

I pagt med naturen
På denne måde kommer vi helt tæt på naturen, på livet, på barnets drømme og hans pagt med naturen. Det er et både bevægende og perspektiverende møde.

Alene i skoven

Drengen Yusuf er enebarn og lever dybt inde i den tyrkiske skov med sin mor og far. Han er særligt knyttet til faren, der har lært ham grundigt op i naturens mange goder. I skolen har Yusuf svært ved at markere sig, og når han endelig bliver bedt om at læse op, kan han ikke finde ordene. En dag kommer faren ikke hjem fra sin søgning efter honning, og til sidst beslutter Yusuf sig for at gå alene ind i skoven for at lede efter ham.

Sammensmeltning
Instruktørens store og dybt beundringsværdige bedrift er sammensmeltningen mellem far og søn, mellem dreng og natur, mellem film og publikum.

Kaotisk begivenhedsløst
Man bliver suget dybt ind i det kaotisk begivenhedsløse univers. Her er absolut ingen overflødig indpakning; til gengæld falder regnens dråber, som var det på din egen kind, og vindens susen i træerne kan mærkes på din hud. Dette helt og aldeles taktile møde med en film er sjældent og langt mere opruskende end både 3- og 4D tilsammen.

Stærkt fund
Bora Altas er et usædvanligt stærkt fund til den store børnehovedrolle. Igen må man rose instruktøren for sin tålmodighed og evne til at formidle den direkte linje dybt ind i skovens dybe, stille ro til drengen.

Aftegnet på nethinden
Usædvanligt charmerende og fuld af udstråling står drengens udtryk aftegnet på nethinden længe efter den meget, meget smukke slutscene.