Beast (2011)

Instruktør Christoffer Boe fortsætter med at skabe film, der står i skarp kontrast til gennemsnittet af dansk filmproduktion.

Intet er givet
"Beast" er Boes femte spillefilm og er om muligt den psykologisk mest udfordrende, idet intet er givet, og vanviddet flyder ud i et spektrum af kaotiske drømmesekvenser.

Stofliggørelse af vanviddet
"Beast" er intet mindre end en stofliggørelse af vanviddet. Filmen er opløsning af smertegrænser i visuelle eventyrkompositioner, hvor vinterklædte København former en kontrastmættet, stoisk ro til det bestialsk utæmmelige kaos.
 

Tilsyneladende lykkelig

Bruno lever i et tilsyneladende lykkeligt forhold med Maxine. Men Bruno er ved at udvikle en jalousi, der skal vise sig at være velbegrundet. Da først sandheden har åbenbaret sig for ham, beslutter han sig for en drabelig hævn på både konen og hendes elsker.

Niveauer af drøm og vanvid
Denne umiddelbart ligefremme historie er langt fra så enkel og ligetil, som den lyder. Boes manuskript er ikke entydigt. Hovedpersonernes roller er ikke klart definerede. Niveauer af virkelighed, drøm og vanvid flyder ud i hinanden; visualiseret i flotte foster/organ-tableauer.

Ingen forklaringer
Således er "Beast" på mange niveauer en tankevækkende film, som man er nødt til at vende tilbage til i tankerne; for forklaringerne er kun at finde i ens egen tolkning.

Skræmmende indramning
Nicolas Bros fysiske skikkelse bliver en markant, skræmmende indramning af hele det mentale vanvid og gør truslen om et bestialsk voldsudbrud så meget mere voluminøs.

Metallisk smag i munden
Kroppen bliver således et vigtigt element i skildringen af det totale vanvid. Boe samler flot det psykiske sammenbrud med kropslige reaktioner, så angsten står malet i de højdramatiske scener og giver en nærved metallisk smag i munden.

Kærkomne pusterum
I de forførende lyriske intermezzi bringer Boe for en kort bemærkning pulsen og årvågenheden ned. Der er en ubeskriveligt virkningsfuld klarhed og åbenbaring over disse markante visuelle kompositioner, der udgør små, kærkomne pusterum i den destruktive helhed.

København som medspiller
Ikke mange instruktører formår som Christoffer Boe at inddrage København som en så markant medspiller i sine film. I "Beast" er Esplanaden det centrale omdrejningspunkt, og når snefnuggene daler langsomt over byen, står tiden stille.

Lyddesign for de kræsne
Lyddesignet er, som det altid er kendetegnende hos hr. Boe, en oplevelse for de kræsne. Men kun takket være det beundringsværdige mådehold flyder lydene og musikken sammen i et billede på frustration, angst og afmagt midt i en storbypuls.

Nicolas Bro til stede
Nicolas Bro er langt mere til stede, end det har været tilfældet længe. Christoffer Boe får ham til at formidle vanviddet med eklatant lynende øjne. Dog fungerer Bro klart bedst, så længe vanviddet lurer lige under overfladen. De vilde udbrud udgør desværre ikke imponerende skuespilkunst. Ud over at han er Boes "stamskuespiller", giver Bros hovedrolle i "Beast" særlig mening, i og med at kroppen er rammen om hele vanviddet.

Uhåndgribelig sindsstemning
Er Boes historie i virkeligheden en visualisering af mandens angst, når hans kvinde er gravid? I mange henseender synes filmen at være et billede på den uhåndgribelige sindsstemning af afmagt, jalousi og passivitet, som manden kan befinde sig i ved kvindens graviditet.

Tvangspræget besiddertrang
Her kan Brunos tvangsprægede besiddertrang, der udvikler sig til et decideret kropsligt hadetogt være et udtryk for en fortrængt afsky. I filmens mest dramatiske scener er balancen mellem antydning og eksplicit vold en svær kunst. Afrundingen og klimaks bliver lidt for abrupt, men fjerner langt fra den stærke tiltrækningskraft, der har været til stede filmen igennem.

Modlys og refleksioner
Boe arbejder meget med modlys og refleksioner i en lyssætning, der kunne lede tankerne hen på en teaterscenes. Dette perspektiverer handlingen yderligere udi grænselandet mellem drøm og virkelighed.

Afdæmpet Jankovic
Marijana Jankovic tilfører i rollen som Brunos kone med sit afdæmpede spil de mange højspændte scener en tiltrængt ro.