Svend (2011)

Svend Aukens kone, Anne Regitze Wivel, tog den kærlige beslutning af filme sin mands sidste tid, efter at hans prostatakræft havde bredt sig til knoglerne.

Tæt på mennesket
I et knapt to timer langt portræt kommer vi tæt på mennesket og politikeren Svend Auken, der ikke ville kaste håndklædet i ringen, før end det var absolut nødvendigt.

Hudløst ærligt
Filmen er hudløst ærlig. Wivels kamera er ikke et filter, men snarere et bånd mellem mand og kone. På dén måde stiller Svend Auken ikke op til noget. Han har en samtale med sin kone. Tilskueren er fluen på væggen.

Ærefrygt og kærlighed
Indsigten i Aukens utrættelige politiske engagement former en stor ærefrygt og kærlighed til en sjældent karismatisk figur i dansk politik.

Dødens pust i nakken
Men det er selvsagt grundet dødens pust i nakken, at filmen bliver både rørende og dybt perspektiveret.

Den evige usikkerhed
Tilstedeværelsen af døden. Den evige usikkerhed: Hvornår skal jeg dø, kommer jeg mig, virker behandlingen? Det er mødet med de eksistentielle overvejelser i forbindelse med kræftsygdommen, der er filmens mest bevægende aspekt.

Rørt og rystet
Man bliver rørt og rystet i et sart og hjerteligt mådehold. Filmen vil ikke andet end tegne et portræt.

"Svend" er Svends film
Selvom man kan indvende, at Wivel er for gavmild med filmmusikken, ændrer det ikke ved det faktum, at "Svend" er Svend Aukens film, ingen andens.