En ganske snill mann (2010)

Her har man chancen for at opleve den danske manuskriptforfatter Kim Fupz Aakeson sat i scene med norsk charme og komisk underspil. Således gør Fupz’ manuskript sig ganske pænt i "En ganske snill mann". Vi slipper nemlig både for Paprika Steen og Ole Christian Auteurhat Madsen.

Ingen risiko for krukkeri
Det er nu ikke den eneste grund til, at filmen er en helt og aldeles hjertelig oplevelse. Lagt i hænderne på instruktør Hans Petter Moland forsvinder enhver risiko for krukkeri og flødebolle-fortællestil.

Ingen for form overdrivelser
De aparte begivenheder og deres tilsvarende personer er ikke underkastet nogen form for overdrivelser til at fremme forståelsen. Det er op til tilskueren selv at danne sig et helhedsbillede.
 

Tilbage til friheden

Efter 12 år i fængsel vender Ulrik tilbage til friheden. Her forventer hans gamle "venner", at han tager umiddelbar hævn over den mand, der i sin tid fik ham fængslet. Men Ulrik har andre planer med friheden end hævn. Han vil gerne falde til ro og lægge fortiden bag sig. En plan han får meget svært ved at føre ud i livet, omgivet af tåber og sørgelige eksistenser.

Prisværdigt underspillet
Filmen underfundige humor er prisværdigt underspillet. Der er ikke lagt op til, at man skal klaske sig på lårene af grin i enhver scene. En bestemt type tilskuer vil nu alligevel givet skraldgrine non stop - men ham om dét.

Aparte univers
Man bliver revet med af det aparte mørke norske univers, som stakkels Ulrik ikke kan undgå at blive ufrivilligt midtpunkt i.

Neddæmpet
At den grove og overdrevne humor fungerer så godt, som den gør, skyldes først og fremmest det neddæmpede univers omkring Ulrik, som Moland har opbygget.

Mange fine detaljer
Fortællestilen er på intet tidspunkt ude i at hverken imponere eller overraske. Filmens force ligger i de mange fine detaljer, fra locations til skuespillets mange gyldne øjeblikke.

Jackpot
Hér er der jackpot over stort set hele linjen. Moland har flere gange tidligere brugt Stellan Skarsgård i sine film, og i denne når samarbejdet endnu et højdepunkt. Også Bjørn Flobergs "gangster"-Jensen er et sprødt portræt, ligesom både Gard B. Eidsvold og Jorunn Kjelsby bidrager til komediens store gennemslagskraft.