Partir (2009)

Kærlighed kender som bekendt ingen grænser. Men det gør hadet, jalousien og hævntørsten – og det er omdrejningspunktet for dette fortættede trekantsdrama.

Kærligt tilforladelig

Til at begynde med er filmen en kærligt tilforladelig historie med fokus på glæde, forelskelse og tiltrækningskraft; ganske vist i utroskabens noget gustne lys, men alligevel.

Bitterhed og hævntørst
Men snart tager bitterhed, hævntørst og sammenbidthed over som en effektivt lukket skal, der efterhånden både kvæler den gode stemning – og troværdigheden.
 

Fred og idyl?

Suzanne (Kristin Scott Thomas) og hendes kernefamilie bor i et fashionabelt hus i Sydfrankrig. Alt ånder tilsyneladende fred og idyl, indtil Suzanne møder håndværkeren Ivan (Sergi López).

Enorm tiltrækningskraft

Tiltrækningskraften de to imellem er enorm, og det går op for Suzanne, at hun måske ikke længere elsker sin mand, eller i hvert fald er kørt træt i det småborgerlige liv.

Trængt op i en krog

Men hun er slet ikke forberedt på, hvordan hendes mand vil reagere. Han sætter snart effektivt en stopper for hele Suzannes frigørelsesproces, så hun til sidst føler sig trængt op i en krog.

Betagende fredeligt
Filmens fortællestil er betagende fredelig i et tempo helt nede på jorden og uden overflødigt lyddesign. Musik er her meget lidt af. Dét er ganske forførende – i sig selv et stort skridt for at kunne tage filmen til sig. For det er barske sager, der serveres i den kompakte historie.

Kører af sporet
Men det ændrer ikke ved, at begivenhederne – ud over at køre rigeligt i ring – kører af sporet og ender langt længere ude, end det er tåleligt for et kammerspil som dette.

Stærkt skuespil

Stærkt skuespil redder filmen gennem meget af denne gyngende grund, ligesom den fine og neddæmpede inddragelse af Sydfrankrigs natur på både billede- og lydsiden er blandt filmens store forcer.