Trolljegeren (2010)

Dybt humoristisk og helt igennem alternativ norsk filmoplevelse, som man ikke kan undgå at blive fascineret af. Filmen er desuden en på mange måder unik sammensætning af genrer: Hele idéen er at indramme det hektiske eventyr i en dokumentarisk stil.

På papiret en gyser
Således er "Trolljegeren" på papiret en gyser. Men den er også en eventyrfilm. Og en komedie. Og man kunne næsten også kalde den for en mockumentary, hvis ikke det var fordi, handlingen alligevel er for eventyrlig.

I den norske vildmark
Tre unge studerende med et filmkamera i den norske vildmark er dybt fascinerede af en hemmelighedsfuld enspænder, der sover om dagen og er på arbejde om natten. De beslutter sig for at følge efter ham på en af hans natlige ture ud i skoven.

Et ganske særligt arbejde

Og her bliver det på dramatisk vis klart, at manden har et ganske særligt arbejde: Han jæger trolde for staten. De unge mennesker tager herefter del i troldjægerens arbejde for at dokumentere den velbevarede norske statshemmelighed, og det bliver bestemt ikke nogen ufarlig opgave.

Dokumentarisk
Det meste af filmen er oplevet gennem det dokumenterende håndholdte kamera. Inden filmen starter, bliver vi gennem alvorsfulde tekster gjort bekendt med, at forskere har studeret optagelserne grundigt og er nået frem til, at de er ægte. Dette er en vigtig ingrediens i filmens aparte historie: Det forstærker nemlig det humoristiske perspektiv væsentligt og gør udstrålingen så meget desto mere selvironisk.

Håndholdt
Billederne er som nævnt primært håndholdte, men det forhindrer ikke et smukt og eventyrligt visuelt udtryk, der indrammer både den norske natur og de vellykkede visuelle effekter. De natlige vandringer gennem våde norske skove er skudt i en fabelagtig lyssætning; ind imellem i grønlig night vision. Samtidig er det værd at bemærke det velafstemte lyddesign, der har fokus på naturens egne lyde med en aktie i troldenes bestialske brøl.

Uden musik
Filmen er uden underlægningsmusik bortset fra en lille håndfuld diegetisk rockmusik. Vi er altså helt og aldeles i naturens og troldenes magt, og det er et begavet træk at føre de "dokumentariske" optagelser til dørs helt uden musikalsk pomp!

Fåmælt og erfaren

Buskskæggede Otto Jespersen er fremragende i rollen som den fåmælte og erfarne troldjæger. Han serverer særligt sine udtalelser om den hemmeligholdte gerning med et fascinerende stenansigt.

Spektakulære effekter
Troldene udgør spektakulære visuelle effekter, der aldrig misbruges. Deres tilstedeværelse dybt inde i den mørke skov er mere end rigeligt til at skabe en skræmmende virkning, og når de endelig dukker op i fuld figur, er det så meget mere fantastisk. Scenen hvor hele holdet er fanget i en grotte med en hel troldefamilie er den mest hårrejsende, også selvom den humoristiske distance stadig er til at tage og føle på.