La tête en friche (2010)

En lille kramme-film med søde budskaber i en enkel og ukrukket indpakning: "Mine eftermiddage med Margueritte" leverer sødme og hjertevarme i velafmålte doser.
 

Ikke meget mellem ørerne

Arbejdsmanden Germain forstår at bruge sine hænder, men har ikke stort meget mellem ørerne. Det bliver han mobbet for på den lokale bar, som han dagligt besøger efter arbejde. For at få lidt fred i sjælen, trasker Germain hver dag over i parken. Her holder han styr på dueflokken, og en dag møder han den 95-årige Margueritte.

Nysgerrighed
Den kloge gamle dame skal snart komme til at åbne uventede døre for den velvoksne mand. Hun begynder nemlig at læse afsnit op af store litterære værker og pirker på dén måde til Germains nysgerrighed. Snart vil han læse og lære mere!
 

Livets kabale

I privatlivet slås Germain med sin frygteligt hjerteløse og kommanderende mor, som synes umulig at slippe af med, men heldigvis har han en varm kærligehedsledsager. Måske går livets kabale alligevel snart op for ham?

Intimt
Så absolut ikke en film med de store armbevægelser - og en lille perle på disse egne præmisser. Med sin korte spilletid (79 min) og kompakte persongalleri er filmen et intenst bekendtskab.

Komprimeret
Spillet er fint uden at være prangende, den komprimerede historie har nogle mindre slagsider, der gør den let vaklende. Som helhed betragtet er filmoplevelsen dog så hjertelig, at end ikke den noget overstyret sødladne slutning kan tippe den helt omkuld.