My Last Ten Hours with You (2007)
To mænd oplever deres sidste ti timer sammen, inden de endegyldigt slår op med hinanden.
BREAKING UP IS HARD...
Det er hårdt at slå op, og tusindvis af film har forsøgt at beskrive den hjerteskærende proces, når et par bryder alle intime bånd.
Australsk parløb
Hér så i et kortformat, nærmere bestemt i et 15 minutters australsk parløb mellem Jeremy og Mark, et bøssepar, hvis forhold synger på sidste vers.
Skal ikke vare evigt
Filmen ønsker at beskrive deres sidste ti timer sammen – mens de altså endnu er kærester, men hvor det er ved at gå op for dem begge (i forskellige tempi), at det nok alligevel ikke skal være for evigt...
Ufokuseret
Det er der kommet en lidt springende og ufokuseret kortfilm ud af. En større fokusering på de bagvedliggende følelser kunne i høj grad have hjulpet.
"Dokumentarisk" stil
I stedet har instruktør Sophie Hyde sit hovedfokus på en "dokumentarisk" visuel stil, der kvæler eventuelle mere psykologiske temaer. Så der kommes desværre aldrig under huden på Jeremy og Marks sidste desperate og frustrerede krumspring udi sex, småskænderier og diskussioner.
Anmeldt i 2012 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
2007, Australien, Drama, Romantik, Homoseksuelt tema, 15 min.
Dansk titel: My Last Ten Hours with You- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation