Sønner av Norge (2011)

Dette norsk koproducerede hippie-drama er et sjældent indsigtsfuldt portræt af det store kaos i en 14-årig drengs hoved: Ikke alene skal han kæmpe for at finde sin identitet, han er også tvunget til at klare sig selv, da moderen omkommer i en trafikulykke, og faderen havner i en dyb depression.

Stærkt og bevægende
I Jens Liens kløgtige iscenesættelse bliver dette sammensatte og psykologisk fortættede drengedrama et både stærkt og bevægende møde med de svære eksistentielle grundvilkår - sat på spidsen af dødsfald og depression.
 

En ganske almindelig 14-årig dreng

14-årige Nikolaj er en ganske almindelig og lykkelig dreng, der i året 1978 nyder godt af forældrenes åbenhjertige hippie-mentalitet. Men da moderen pludselig dør i en trafikulykke, havner den ellers så glade spradebassefar i en dyb depression, hvor Nikolaj er tvunget til at gå til ekstremiteter for at overleve.
 

Fascination af punkmiljøet

Nikolaj fascineres af punkmiljøets gennemførte vrede over for alt og alle - og outrerede påklædning, hjemmelavede piercinger og dyrkelse af støjende Sex Pistols-musik bliver Nikolajs redning, så længe faderen er deprimeret.
 

En pinlig oplevelse

Pludselig en dag vågner faderen dog af sin depression, og han tager sig af sønnen ved at opmuntre ham i al hans punk-ekstremitet i stedet for at modarbejde den. Måske endnu mere pinligt for den 14-årige.

Hjertet på rette sted
”Sønner av Norge” mestrer den svære kunst at skildre et liv i kaos med hjertet på rette sted og uden at falde i krukkede fælder.
 

Skæv og aparte

Filmen er skæv og aparte i en grad, der bringer de store smil frem. For man bliver både overrasket og forført af den livgivende anderledes historie, hvis persongalleri rummer så uendeligt mange små detaljer og facetter.

Masser af musik
Musikken er en del af filmens eget univers, i og med at drengen og hans punkervenner lytter til Sex Pistols. Herudover er filmen underkastet en noget unødvendig original filmmusik, som ikke altid er lige kærkommen.
 

Fintfølende spil

Spillet er præget af fintfølende indlevelse i den eksistentielt dramatiske historie. Unge Åsmund Høeg gør en fantastisk figur i den svære hovedrolle, hvor både det helt almindeligt vellykkede og det ekstraordinært utilpassede skal formidles.

Kærlighed til livet
Sven Nordin er tilsvarende fantastisk som drengens far, hvis store følelselsesmæssige rutsjeture aldrig går ud over kærligheden til sønnen og i sidste ende livet. En nordisk filmoplevelse ud over det sædvanlige.