Mein Kampf (2009)
Adolf Hitler drager i sin pure ungdom til Wien med drømme om at blive kunstner. Men afvisningerne er med til at forme hans vrede sind.
DEN UNGE ADOLF
Enkel, fredelig og troværdig fortolkning af Adolf Hitlers pure ungdom, hvor han spændt og forventningsfuldt indtog Wien i håbet om at blive anerkendt billedkunstner.
Meget saglig
Filmen er meget saglig og i store træk så tæt på virkeligheden, som man kan forestille sig. Der har ikke været behov for de store armbevægelser. I stedet fokuseres på de små ting i Hitlers omgang med samfundets udskud og hans problematiske venskab med den ældre jøde, Schlomo Herzl.
Flot portræt
Tom Schillings portræt af Hitler er selvsagt af afgørende betydning for filmens troværdighed, og ligheden udvikler sig gennem filmen egentlig til at blive slående.
Troværdigt skær
Således kommer Hitlers gradvise udvikling mod det despotiske, antisemitiske og aggressive til at stå i et fint og troværdigt skær, hvor det mere er antydningerne end tykke lag af forståelses-forstærkere, der forklarer hans skæbne.
Enkelt udtryk
Filmens visuelle udtryk er enkelt og helt blottet for overdrivelser, ind imellem grænsende til det let primitive dokumentariske, hvilket kun klæder stemningen. Den udtalte fattigdom skildres med indføling, og Hitlers aparte forelskelse i og omvendelse af bondepigen Gretchen bliver sindbilledet på hans spirende hypnotiserende evner.
Anbefalelsesværdig indføring
Som indføring i Hitlers ungdom kan "Mein Kampf" klart anbefales, og man finder sig hurtigt til rette i den ufiltrerede stil, hvor nærheden og distancen kæmper en indædt kamp, og hvor distancen og hadet som bekendt vinder til sidst. Generelt meget behersket brug af filmmusik.
Anmeldt i 2012 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2009, Østrig, Tyskland, Schweiz, Biografi, Drama, Historie, 110 min.
Dansk titel: Mein Kampf- Götz George (Schlomo Herzl)
- Tom Schilling (Adolf Hitler)
- Anna Unterberger (Gretchen)
- Bernd Birkhahn (Lobkowitz)
- Wolf Bachofner (Himmlischst)
- Andrej Hryc (Man)
- Thomas Morris ((stemme))
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation