The Deep (1977)

Dette stort anlagte havdrama har større kvaliteter, end det har svagheder, men er alligevel en lovlig tynd kop havkaffe, dyppet i alle tænkelige klichéer.
 

Romantisk ferie med et twist

Et ungt par er på en romantisk ferie i Bermuda og dykker blandt fisk og koralrev, da de støder på et vrag af et lastskib fra 2. verdenskrig. Blandt vraggodset er en lille flaske, der skal vise sig at have endog meget stor værdi på det sorte marked. Flasken indeholder nemlig morfin, og det hedder sig, at vraget indeholder tusindvis af disse flasker. Sammen med en skattejæger sættes alt nu ind for at indsamle de værdifulde flasker, før grumme bagmænd når at sætte en kæp i hjulet – og sågar en kugle for panden.

I en klasse for sig
Filmens undervandsfotografering er i en klasse for sig og den helt store oplevelse. Der er generelt en betagende ro og oprigtighed over scenerne mellem vragdelene, der gør spændingen konkret og æstetikken delikat. Til gengæld skrues der lovlig op for blussene under de forventelige klichéer, hvor fx slesk, sort mand uden skrupler udgør = den onde, og blond, velskabt amerikaner med skøn pigekæreste = den gode.

Fin underlægningsmusik
Undervandsscenernes lyddesign er måske lovlig pludrende – men alligevel på en velovervejet måde, der ikke stikker ørerne ud. På samme måde er John Barrys fine underlægningsmusik ikke på noget tidspunkt misbrugt.