Noordzee, Texas (2011)

    To teenagerdrenge indleder en form for forhold, men må alligevel omkring pigekæresterier og jalousi, før kærligheden kan blomstre.


    KÆRLIGHEDENS POESI

    En sjælden poetisk perle af en film, der forener ungdommens omblæste flygtighed med ømhed, ægthed og opmuntrende perspektiveringer.
     

    Atypisk positiv

    Ikke alene er filmen atypisk positiv i sin beskrivelse af kærligheden mellem to drenge, den har også modet til at normalisere snarere end fremmedgøre eller udstille homoseksualitet.
     

    Møgforelsket 15-årig

    15-årige Pim er møgforelsket i den smukke nabodreng, Gino, og tiltrækningen er gensidig, i hvert fald for så vidt angår det seksuelle. Pims overvægtigt fraværende mor er ikke nogen aktiv medspiller i teenagerens liv, hjemme er det nærmest Pim, der er den voksne. I hvert fald er han den klart mest fornuftige.
     

    Fortryllende sommerdage

    Sammen oplever Pim og Gino nogle fortryllende sommerdage sammen, hvor den gensidige tiltrækning for frit løb. Men Gino har også behov for at normalisere sig selv, og dén proces oplever Pim den frygtelige jalousi og et smerteligt afsavn. Midt i denne frustration føler han sig voldsomt tiltrukket af den flotte og en del ældre lejer, Zoltan, der dog er særdeles straight.

    I ægthedens tjeneste
    Den belgiske instruktør Bavo Defurne tilgår filmatiseringen af romanforlægget i ægthedens og kærlighedens tjeneste. Filmen er et fabelagtigt poetisk møde mellem naturens sarte nuancer og drengenes bløde læber i en iscenesættelse uden kunstige sødemidler.

    Ung kærlighed perspektiveres
    Betagende små møder med naturens egne små og dog så kosmiske detaljer perspektiverer på smukkeste vis den unge kærlighed. På intet tidspunkt forfaldes til ekstraordinær visuel indpakning, og musikken er særdeles behersket; som oftest er de lange og intense scener holdt helt uden musik.
     

    Livgivende åre

    Den komiske åre i historien er livgivende og former en smittende livsglæde, selvom den aparte beskrivelse af Pims mor og hendes latterlige livsstil er alt andet end munter i det brede perspektiv.

    Stor indlevelse
    Jelle Florizoone og Mathias Vergels spiller begge med stor indlevelse og udstråling de krævende roller som unge forelskede i et udfordrende perspektiv. Blandt de voksne er der stor udstråling hos særligt Pims mor, Eva van der Gucht, og hendes tåbelige bejler Etienne, spillet af Luk Wyns.



    Anmeldt i 2012 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2011, Belgien, Drama, Romantik, Teenagere, Homoseksuelt tema, 94 min.

    Dansk titel: North Sea Texas
    Instr: Bavo Defurne Prod: Yves Verbraeken Manus: Bavo Defurne, Yves Verbraeken Baseret på: roman af André Sollie Foto: Anton Mertens Klip: Els Voorspoels Mus: Adriano Cominotto
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation