Miroirs d'été (2007)
En melankolsk teenager søger kærligheden og spændingen ved seksuel tiltrækning på sommerferien ved havet.
DEN SARTE LÆNGSEL
Smuk, indsigtsfuld og kærlig kortfilm om ’dén sommer ved havet’: teenageren Julien strejfer omkring på sin sommerferie i en søgen efter kærligheden og en åbenbaring i den endnu hemmelighedsfulde seksualitet.
Kærtegnende
Filmen koncentrerer sig ikke om et bestemt fikspunkt. Den er som en sommerbrise, der kærtegner huden, mindre poetisk kan det næppe siges. Det kommer til udtryk i det enkle billedsprog, der præges af stor opfindsomhed i motivvalget, og der lægger sig en skøn ro over udtrykket, fordi naturen inddrages som vigtig medspiller.
Dyb tiltrækning
Historien rummer et homoseksuelt grundtema, der dog ikke på nogen måde er eksplicit. Igen vælger instruktøren at fokusere på den sarte længsel, de forsigtige blikke og de små glimt af dyb tiltrækning. Stærkt spillet og med behersket anvendelse af filmmusik.
Anmeldt i 2012 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2007, Canada, Drama, Romantik, Homoseksuelt tema, Teenagere, 14 min.
Dansk titel: Mirrors- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation