Edwin Boyd (2011)

    En ludfattig krigsveteran med kernefamilie forsøder tilværelsen med gentagne bankrøverier og bliver senere del af en bande.


    ENKELT OG DELIKAT

    Visuelt betagende, stærkt spillet og fortryllende underholdende. "Citizen Gangster" leverer varen - og på en både finurlig og dramatisk måde.

     

    En skæbnesvanger beslutning

    2. verdenskrigsveteranen Edwin Boyd kæmper en hård kamp for at få økonomien til at hænge sammen i sin lille kernefamilie. En dag træffer han den skæbnesvangre beslutning at røve en bank, og da det er et vellykket kup, får han smag for det. Senere bliver han del af en røverbande, der efterhånden bliver berømte og i visse kredse idoliseret.

    Spændstig historie
    Baseret på virkelige hændelser er "Citizen Gangster" en actionfilm, der er underholdende i flere lag. Den egentlige rå spænding er sammen med den bagvedliggende psykologi prioriteret lige højt, og det former en spændstig og perspektiverende historie. Særligt Scott Speedman leverer en stærk præstation, men de fleste skuespillere byder ind med højt niveau, også Brian Cox i en mindre birolle.

    Smuk originalmusik
    Bemærk Max Richters meget smukke originalmusik, der forener rå spænding med dyb melankoli - desværre er den en anelse for misbrugt.



    Anmeldt i 2012 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2011, Canada, Action, Krimi, Drama, 105 min.

    Dansk titel: Citizen Gangster
    Instr: Nathan Morlando Prod: Allison Black Manus: Nathan Morlando Foto: Steve Cossens Klip: Richard Comeau Mus: Max Richter