The Iron Lady (2011)

Heldigt filmudfald af den stramt spadseredragtsklædte konservative statsminister Margaret Thatchers hektiske år som den magtfulde kvinde i britisk politik.

Væsentlig substans
Heldigt, fordi stilen er velvalgt - og fordi filmen som helhed aldrig forfalder til det sensationelle men snarere ønsker at dreje et portræt omkring en lille kerne af væsentlig substans.
 

Vejen til magten

Således følger filmen Thatchers vej til magten samt hendes knap 11 år som Storbritanniens statsminister. Herudover perspektiveres tilværelsen løbende, i det filmen meget vellykket ser tilbage på livet ved magten - gennem den aldrende og noget demente Thatchers øjne.

Fremragende præstation
Nøglen til filmens store udstråling ligger naturligvis for størstedelens vedkommende i den fremragende (og Oscar-vindende) præstation af Meryl Streep. Hun forstår at indfange det sårbare hos Thatcher snarere end udbasunere det velkendt arrogante og stift stålsatte. Det afstedkommer en langt mere sart og psykologisk interessant portrætfilm, end man måske umiddelbart havde ventet sig - og dette er instruktøren Phyllida Llloyds fortjeneste.

Nerve & intensitet
I en meget musik-neddroslet og generelt lydsvag film er det nerven og intensiteten i det bagvedliggende drama, der er i højsædet. Dette er et godt og klogt valg, og som følge heraf er filmen både rørende og smuk.