Hodejegerne (2011)

Denne succesrige norske actionkomedie er baseret på en roman af Jo Nesbø og må siges at give den gas fra ende til anden - uden at dette dog skal opfattes som en ubetinget kompliment.

Udvisket actionkomik
For vist er filmen underholdende, lad der ikke herske tvivl om det, men den er også actionkomisk udi det let udviskede, hvor begivenhederne både tangerer det ufrivilligt komiske og usmageligt overvoldelige.
 

Succesrig headhunter

Roger Brown er en succesfuld norsk headhunter, der supplerer sin indtægt ved at stjæle kostbare malerier - i den tro, at det er de mange penge, der får hans lækre kone til ikke at vælge en anden (og fysisk højere) mand.
 

Chance for stort kup

Da en dansk mand afslører, at han har et meget kostbart maleri stående i en lejlighed, øjner Roger chancen for livets helt store kup. Men det skal snart vise sig, at danskeren er tidligere elitesoldat, og snart er Roger jaget vildt.

Tempofyldt og fuldt tanket
Tempofyldt og fuldt tanket med spidsfindig humor serverer filmen sine budskaber i voldsomt påkostede scener, der tydeligvis søger at matche en Hollywood-produktions dimensioner.

Talrige overdrivelser
Men man undrer sig over, hvorfor det skal være nødvendigt at overdrive næsten ethvert optrin med alle mulige lag, lige fra en nærved konstant tordnende musik til et par ufatteligt overdrevne effekter, der kunne have været brugt i en splatterfilm.

Sanselig voldtægt
Er det fordi, filmen gerne vil appellere til et ungt publikum, der kun vil blive hængende, hvis overdrivelserne fremmer forståelsen? I hvert fald må man sande, at "Hodejegerne" udgør halvanden times sanselig voldtægt på sine tilskuere.
 

Filmiske humørsvingninger

Det komisk-dramatiske plot stiller krav til sine skuespillere, der skal kunne leve sig ind i flere niveauer i takt med filmens humørsvingninger. Det lykkes ikke ubetinget gnidningsløst for nogle af de involverede, men man kan heller ikke tale om, at der er nogle, der falder decideret igennem. En enkelt mindeværdig action-komisk scene, hvor vores lille heltegnom lader sig synke ned i et das, får utvivlsomt de anstrengte smil frem hos de fleste!

Vammel slutning
En malplaceret vammel slutning ødelægger langt mere, end den perspektiverer. Hvorfor i alverden denne moralsk-pladderballede opsang i en fuldkommen enestående rosenrødmen?