Eden (2012)

Grov, barsk og hudløs genfortælling af virkelige begivenheder fra Guds eget land: En asiatisk amerikanerpige kidnappes og udnyttes som sexslave i et organiseret netværk. Pigen er en blandt mange, som bagmændene har håndplukket på baggrund af kundegrundlagets præferencer: Ulovligt unge teenagere.

Flugt er umulig
Flugt er umulig. Alle pigerne har en lænke om anklen, og overvågningen er total. Men hovedpersonen lægger alligevel en plan efter at have været sexslave i mere end et år...

Nærmere helvede
"Eden" er selvfølgelig i sin titel lodret ironisk. Pigernes oplevelser er langt nærmere helvede. Men hovedpersonens kaldenavn i den nye ’tjans’ er netop "Eden" – til de fleste kunders ophidselse.

Det personlige helvede
Filmen lykkes flot i formidlingen af det jernarmeret tungt "socialrealistiske". Der er betagende langt mellem løftede pegefingre og amerikansk moralisering. I stedet fokuseres på det personlige helvede i det vanvittige fangenskab, hvor pigernes tvungne underkastelse og bagmændenes koldblodighed serveres i en ærlig og nødvendigt kompromisløs tone.

Funklende spil
Mange scener er fritaget for musik – og så meget desto mere autenticitet. Og skuespillet er nuanceret og fuld af indlevelse i de krævende roller. Blandt bagmændene imponerer både garvede Beau Bridges og unge Matt O’Leary, mens Jamie Chung funkler i det "glade" vanvid i filmens hovedrolle