Talenttyven (2012)

Overraskende afdæmpet farce og samtidig Jonatan Spangs hæderlige instruktørdebut: "Talenttyven" spiller på det platte kort, men ikke uden talent og blik for de absurde overdrivelser.

Fritids-opfinder
Receptionisten Laura er opfinder i sin fritid. En dag ser hun en annonce i avisen, hvor en talenttest tilbydes. Her erfarer hun, at hun er tæt på at være et geni. Snart bliver hendes seneste opfindelse, den selvkogende tekop, da også sat i masseproduktion, og Laura er fuld af selvtillid. Lauras kæreste Mark har tidligere haft succes som den ene del af en boyband-duo, men via samme talenttest erfarer han nu, at han er talentløs.

Uetisk tyveri
Ganske uetisk stjæler han en aften Lauras talent, og snart sprudler han af ideer med et internationalt musikalsk gennembrud ligefor. Men denne "byttehandel" kan ikke gå i det lange løb.

Forbigående stupiditet
Man kunne have frygtet, at Spangs debut gik op i fladpandet idioti, men faktisk er idiotien begrænset til en række forbigående stupide scener. Grundstammen er egentlig temmelig morsom, særligt da Mille Lehfeldts Laura bliver ekstraordinært dum - og hvor Lehfeldt faktisk udfylder rollen ganske godt.

Hævet over det hjernedøde
Niveauet af humoren er højere end forventet. Plat og under bæltestedet, bevares, men alligevel et godt stykke over det sædvanligt hjernedøde Mick Øgendahl og co.-niveau. En kæk sprælsk musik ledsager det meste af filmen som en evigt nervøs fremhævelse af det farceprægede - ganske uklædeligt. I mindre roller har både Søren Malling og Birthe Neumann fine øjeblikke.