Wilderness (2006)
Efter et drab i sovesalen sendes en gruppe fængslede unge mænd til en øde britisk ø. Men hér venter endnu mere drabelige udfordringer.
FESNE FORVIKLINGER
Præcis som med Deathwatch (2002) serverer instruktør M.J. Bassett hér et særdeles rodet genremix, der samtidig er mærkværdigt billigt eksekveret og udseende på trods af gode kort på hånden i både manus og skuespillerstab. "Wilderness" fortæller historien om en gruppe unge britiske mænd, der fører en hård tilværelse i et ungdomsfængsel, hvor de bor og sover i samme sal.
Fængslet på en øde ø
Da en af de unge mænd findes død, beslutter ledelsen sig for at sende de resterende ud på en angiveligt øde ø. Her kan de så lære at begå sig – uden flugtmuligheder. Men det viser sig snart, at øen alligevel slet ikke er øde, og det er ikke kun andre mennesker, der giver knægtene uventet modstand derude...
Et fedt pitch
Se dét er jo et ret fedt pitch (især det med at blive fængslet på en øde ø, hvor bjergene rejser sig i det fjerne), men ikke meget, hvis noget, af potentialet udnyttes i nærheden af et middelniveau. Først og fremmest tynges "Wilderness" af det ustrukturerede og af en kunstnerisk ikke tilstedeværende ambition.
Mudrer rundt
Det hele mudrer rundt i en blanding af overspil, udglattende underlægningsmusik og fesne forviklinger, hvor ikke engang de lækre locations er undyttet. Hvad identificerer "Wilderness" sig egentlig som? Actionfilm, gyserfilm, fængselsfilm? Ikke nogen af disse tre genrer får i hvert fald nok "taletid" til at nærme sig nogen filmisk lukning, eller closure, som det hedder i psykologsprog.
Anmeldt i 2025 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
2006, Storbritannien, Action, Gyser, Fængselsfilm, Teenagere, Bjerge på film, Skibe på film, Dyr på film, 93 min.
Dansk titel: Wilderness- Sean Pertwee (Jed)
- Toby Kebbell (Callum)
- John Travers (Dave)
- Alex Reid (Louise)
- Luke Neal (Lewis)
- Adam Deacon (Blue)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation