The Keep (1983)

Muligvis dén Michael Mann-film, du ikke lige har fået sat flueben ved – og groft sagt heller ikke en, du behøver gå gennem ild og vand for at opleve. Men "The Keep" tager alligevel tilløb til noget interessant, og det er nok til at holde interessen fanget i en svært tilgængelig fantasti-rodebutik.

En særlig krigsbase

En større deling tyske soldater under ledelse af kommandant Woermann (Jürgen Prochnow) ankommer for foden af en gigantisk pyramidelignende stenstruktur, der skal være deres base i en kontrollerende aktion under 2. verdenskrig.

Ikke venligt stemt

Her hersker hemmeligheder og mystik i hver en afkrog, og da et par af soldaterne begynder at pille ved strukturen, åbner de uden at vide det porten til et forhistorisk væsen – en dæmon, der hverken er venligt stemt eller på nogen måder menneskelig.

Gode råd er dyre

Gode råd og er med andre ord dyre, men måske kan det hjælpe at tilkalde den eneste mand i verden, der kender bygningens hemmelighed, den jødiske historiker Glaeken (Scott Glenn). Spørgsmålet er, hvor meget, han kan rette op på... og hvad han er interesseret i: Det er jo trods alt nazister, han skal hjælpe!

Ambitiøst fotograferet

Det foremmes tidligt, at ambitionerne er skruet rigtigt på i filmens tekniske indpakning: Først og fremmest er Alex Thomsons fotografering både ambitiøs og levende. Men det er et mindre aktiv i en filmoplevelse, der effektivt drukner sig selv i effekter (herunder ikke mindst Tangerine Dreams konstante(!) underlægningsmusik).

Kriser og tragedier

Kønt udvikler det sig i hvert fald ikke, og det har delvist at gøre med filmens produktionshistorie, der var ramt af flere kriser og tragedier. Faktum er, at "The Keep" fremstår ufærdig, uden dirigent og med så mange flagrende ideer, at ingen af dem rigtig får taletid.

Finurlig Byrne

På den flot besatte rolleliste er der især finurlige scener med Gabriel Byrne som (korrekt sideklippet) ond nazist, mens mange af de øvrige navne drukner i tiltagende metafysiske betragtninger på ondskab og mystik.