Extremities (1986)

"Vulnerable and alone. The perfect victim... or so the thought." Sådan proklameres det på plakaten til "Extremities" – en rape/revenge-thriller, hvor offeret ganske vist aldrig sådan helt når at bliver voldtaget, men hun er i dén grad i gerningsmandens varetægt. Og dét skal han komme til at fortryde!

I sin bedste alder

Marjorie (Farrah Fawcett) er en kvinde i sin bedste alder, men allerede tidligt i filmen overraskes hun i sin bil af en mand med slette hensigter. Det er den liderlige Joe (James Russo), der til at begynde med optræder i skimaske, men som ikke længe efter dukker op i t-shirt og jægergrøn vest – og nybarberet – i Marjories hus. Han fik nemlig ikke, hvad han kom efter i bilen, og nu helmer han ikke, før Marjorie har effektueret. Men Marjorie har andre planer. Og da først det er lykkedes hende at indkapsle truslen, er der næsten ingen grænser for, hvad Joe må gennemleve.

Var det voldtægt?

"Extremities", der fik den danske biografdistributionstitel "Voldtægt?", overrasker positivt med en relativt stringent fortællestil – delvist affødt af, at der er tale om en filmatisering af et skuespil, hvor forfatteren hertil (William Mastrosimone) selv har skrevet filmmanuskriptet.

Mentalt krybende

Men der mangler ikke variation i Robert M. Youngs duelige iscenesættelse. Det er nemlig ikke sådan, at filmen opleves som hverken kedelig eller som filmet teater. Begivenhederne falder relativt troværdigt i deres barske drama, hvor voldtægtsforbryderens hensigter ikke fejes ind under gulvtæppet. Seksuelt når det ikke at blive, men voldeligt og mentalt krybende – absolut.

"Intimt kammerspil"

I dette "intime kammerspil" er det væsentligt, at både Farrah Fawcett (der blev Golden Globe-nomineret) og James Russo formår at finde ind til de centrale nerver i rollerne. Og så er det beundringsværdigt, så stringent, filmen udvikler sig. Fra det lidt vulgære i begyndelsen til et mere afmålt og fortættet snit, hvor bl.a. underlægningsmusikken helt klædeligt er udeladt i lange blokke. Klichéerne og overdrivelserne står i kø, men uden at kvæle. I det hele taget en genrefilm, der overrasker positivt.