Oddity (2024)

Denne irske gyser skal nok kunne slå benene væk under en del af dem, der tror, de har helt styr på alle genrens tricks. "Oddity" er – helt som titlen antyder – en virkelig mærkelig, men også beneksende original gyser, der lykkes med at fastholde sit uhyggelige fokus hele vejen igennem.

Sygeligt minimalistisk

Psykiateren Ted Timmis (Gwilym Lee) arbejder om natten på et alt andet end hyggeligt sindssygehospital. Det betyder, at hans nye kæreste må tilbringe nætterne alene i deres store, firlængede og meget øde beliggende murstenshus, der tilmed er sygeligt minimalistisk indrettet.

Spidser til

Der er meget, der tyder på, at Teds afdøde kone Dani spøger i huset, men det er først, da Teds svigerinde – Darcy (Carolyn Bracken), den blinde tvillingesøster til den afdøde kone – pludselig står i døren, at begivenhederne begynder at spidse til.

Blodig udvikling

Darcy har ikke alene medbragt en voldsomt uhyggelig træmand i fuld menneskestørrelse, hun insisterer også på at blive i huset, selvom Ted skal på nattevagt. Det er hér, det snart bliver klart, at verden – både på denne og "den anden" side – snart vil ændre sig til det blodige...

I alarmberedskab

"Oddity" evner virkelig at piske en stemning op og fastholde den, så det klemmer om de centre i hjernen, der står i alarmberedskab overfor uhyggelige udviklinger. Et par jumpscares er så effektive, at gåsehuden stritter.

Dygtigt koreograferet

Hele den omhyggelige opbygning, hvor både sindssygehospitalet og nogle af dets indsatte – og ikke mindst de tiltagende "medie"-prægede begivenheder i Timmiparrets skrækindjagende hus med mørke afkroge – er virkelig dygtigt koreograferet.

Blind, men synsk

Spillet er fantastisk synkroniseret med den aparte handling, der kun bliver ved med at overraske. Allerbedst er indiskutabelt Carolyn Bracken, hvis portræt af den blinde, men synske Darcy Odello på mange måder er hele filmens sjæl.