Sinners and Saints (2010)

Det begynder lovende: "Sinners and Saints" sparker actionrøv, så der for en kort stund opstår undren over, hvorfor filmen aldrig fik nogen biografdistribution (på verdensplan) og i dag stort set er gået i glemmebogen.

Troværdigheden halter

Langsomt, men sikkert begynder der dog at tegne sig et billede, der samtidig forklarer omstændighederne: Instruktør og manusforfatter William Kaufman har godt styr på det tekniske og på de af politikrimi-genrens klichéer, der ætser mest. Men historien, spillet og stort set al troværdigheden halter.

Betændelse i privatlivet

New Orleans-betjenten Sean Riley (Johnny Strong) har betændelse i privatlivet og tilmed en større sorg i bagagen. Det forsøger han at fortrænge i en barsk hverdag, hvor (bande)kriminaliteten går amok, så Riley og hans kolleger i dén grad må trække deres guns.

Etiske dilemmaer

Filmens helt store issue opstår, da Riley erfarer, at hans bror Colin (Sean Patrick Flanery) er godt viklet ind i selvsamme bandekriminalitet, så nu tilstøder etiske, moralske og potentielt korrupte udviklinger.

Begyndet at knirke

Efter smæk for skillingen-starten og en god halv times habil underholdning begynder "Sinners and Saints" for alvor at knirke. Og de til at begynde med så virkningsfulde klichéer skriger snart til himlen i deres proletariske dumhed.

Evindeligt dikterende

Svøbt i evindeligt dikterende underlægningsmusik (begået af hovedrolleindehaver Johnny Strong) er alle stemninger "sikret". Filmen overlever på Mark Rutledges lækkert filtrerede og ambitiøst udlevede fotografering.