The Skull (1965)

Lettere sivepruts-fesen britisk gyser, der fabulerer frit over Donatien Alphonse François de Sade (bedre kendt som Marquis de Sade, 1740-1814) – eller rettere sagt: Det, der angiveligt er hans kranie! I øvrigt i en dramatisering, der intet har med virkelighedens de Sade at gøre, hvorfor også efterkommere af markisen nedlagde veto ift. at bruge hans navn på plakaten.

Et kranie, der ikke er venligt stemt

Da den distingverede antikvitetssamler Christopher Maitland (Peter Cushing) køber dette potentielt uskyldige kranie af en lettere slibrig sælger (Patrick Wymark) for 1000 pund, er det bestemt ikke til at vide, at dét at have kraniet stående i et glasskab meget snart skal udvikle sig til et regulært mareridt. Som filmens danske biografdistributionstitel "Det levende kranie" antyder, er de Sades kranie nemlig ikke venligt stemt...

Lækkert æstetiseret

"The Skull" lægger fint fra land i en række lækkert æstetiserede, typisk 1960'er-britiske udendørs- og interiørbilleder – yderst dueligt fotograferet af genrespecialisten John Wilcox. Hér er der endnu en vis pirrende spænding i retning af, hvad filmen med den inciterende titel kan og vil.

Tør og håndtam

Det er dog ikke en spænding, der varer ret længe. Filmen udvikler sig i en både tør og håndtam retning, hvor tilskueren skal være gjort af fase 4-porøst glas for at kunne finde ret mange plottwists i handlingen skræmmende.

Det skingre tager til

Til gengæld tager alt det skingre i Freddie Francis' iscenesættelse vedvarende til: Oceaner af hyperdominerende og tidstypisk ublufærdig underlægningsmusik af Elisabeth Lutyens assisterer således en tiltagende dissonerende handling, hvor det mystiske kranie spiller en hovedrolle, der aldrig får kød på sine knogler.