They Look Like People (2015)

Ganske vellykket "enmands-produktion", hvor Perry Blackshear står for snart sagt alt det tekniske og på et yderst sparsomt budget i de bedste scener lykkes med at formidle psykisk sygdom både originalt og skræmmende.

Hårdt prøvet

"They Look Like People" beskriver den hårdt prøvede Wyatt (MacLeod Andrews), der pludselig står ved sin gamle ven Christians (Evan Dumouchel) hoveddør og har brug for et sted at bo. De to har ikke set hinanden i årevis.

Umiddelbart normal

Wyatt kan umiddelbart virke helt normal, og Christian – der dog også er temmelig tykhudet – opfatter ikke de faresignaler, som vennen udviser i retning af særdeles faretruende psykotisk, skizoid adfærd.

I den skumle kælder

Mens Christian forsøger at få sin hverdag med karriere og potentiel kæreste til at køre, bygger Wyatt stille og (u)roligt mere og mere på sit vanvid og køber bl.a. store beholdere med syre, kløveøkser og en sømpistol. Det hele eksperimenterer han med i den skumle kælder under Christians bolig.

Et tabubelagt emne

Klart nok ikke nogen svulstigt elegant produceret film – og sine steder lettere komisk primitiv rent teknisk, men alligevel et glimrende indspark i rækken af vellykkede film om et tabubelagt emne.

"Nærværet i vanviddet"

Flere enkeltstående scener står meget stærkt i en simpel opbygning med fokus på "nærværet i vanviddet" – her er bl.a. ofte ikke nogen former for underlægningsmusik. MacLeod Andrews spiller helt igennem troværdigt i rollen som den psykotiske Wyatt, der hele tiden balancerer på den hårfine grænse til vanvid i lys lue.