Grisen (2009)

    En ældre herre skal opereres og gør det til en principiel sag, da en muslimsk familie fjerner hans yndlingsmaleri af en glad gris.


    EN GLAD GRIS

    Denne Oscar-nominerede danske kortfilm er først og fremmest charmerende som følge af Henning Moritzens ubetalelige portræt at en godmodig ældre herre på et dansk hospital.

    Hyggeligt og smittende
    Den lidt for oplagte ’integrations-duel’ er mere en konstrueret farce end egentlig prisværdig, men filmen har alligevel en pæn portion hyggelig og smittende glad udstråling.

    Tragikomiske beskrivelser
    Ud over Moritzens herlige indlevelse i hospitalspatienten som produkt eller genstand for lægernes faste rutiner, rammer filmen også plet i en række tragikomiske beskrivelser af selvsamme hospitals-trummerum. Her agerer Jesper Asholt flot den distancerede og empatisk analfabetiske overlæge. I korte vendinger: en glad film.



    Anmeldt i 2013 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2009, Danmark/KortDok, Komedie, Drama, 23 min.

    Dansk titel: Grisen
    Instr: Dorthe Warnø Høgh Prod: Johanne Stryhn Felding, Christian Potalivo Manus: Anders Fridthjof August, Dorthe Warnø Høgh Baseret på: novelle af Lars Saabye Christensen Foto: Jens Schlosser Klip: Henrik Thiesen Mus: Bent Fabricius-Bjerre
    Priser
    • AAN - Bedste kortfilm