The One I Love (2014)

Kæk idé at trække en komedies maskespil ned over et fantasi/science fiction-plot, men "The One I Love" fungerer i bedste fald kun lige nøjagtig en tand over det tålelige i Charlie McDowells brovtende iscenesættelse.

Knas i parforholdet

Ægteparret Ethan (Mark Duplass) og Sophie (Elisabeth Moss) har knas i forholdet og opfordres af parterapeuten (Ted Danson) til at søge fred og ro langt ude på landet for foden af bjergene.

Intet er, som det syner

Vel ankomne til det smukt beliggende landsted erfarer Ethan og Sophie dog snart, at intet hér er, som det syner: Det viser sig, at de nu er to udgaver af sig selv(!), hvilket ikke gør udfordringerne i parforholdet mindre...

Først den ene vej...

Først den ene vej (har vi egentlig dyrket skibsbriksgymnastik eller ej?), så den anden vej (men du stod jo lige dér og stegte bacon!, og nu dufter her ikke engang af gris), så den tredje vej (du ligner hende den anden!) og så den fjerde vej (hvem skal jeg vælge blandt hele to ens damer, hvis jeg gerne vil væk fra dette kaos?)

Loops

Denne loop-agtige fortællestil er selvsagt smart og "nytænkende", men fungerer desværre langt fra æggende. For i det mærkværdigt konglomeriske apparat af genrer bliver "The One I Love" reelt set hverken et drama, en komedie, en fantasy- eller science fiction-film.

Kegler i et spil bowling

I disse mystiske op- og nedture agerer Mark Duplass og Elisabeth Moss kegler i et spil bowling: De bliver lagt ned af den tromlende form, da der ikke er ret meget indhold at spille op ad. I vid udstrækning druknet af lirumlarum-underlægningsmusik.