Lore (2012)

Beundringsværdigt poetisk gives hér en skæv vinkel på 2. verdenskrigs rædsler, oplevet af en gruppe børn af nazistiske forældre.
 

Ufarvet og oprigtigt

Cate Shortlands film kan og vil noget andet end male fanden og nazismen på væggen: "Lore" udgør et ufarvet og oprigtigt drama baseret på de forkerte valgs rædsel og efterfølgende kaos og frustration.

Lyrisk stemning
Baseret på Rachel Seifferts roman giver "Lore" en betagende lyrisk stemning, hvor børneperspektivet går hånd i hånd med det ukrukket smukke filmsprog.

Hjerteligt
Det former hjertelighed i en intens psykologisk spænding: De absolut døende øjeblikke af krigen. Berlin går op i røg i det fjerne, hvilket sender en stille storm af gløder og halvafbrændt papir ud over de nærliggende skove.

Farlig rejse
Og som ny "mor" for sine mindre søskende må unge Lore tage affære på en farlig færd mod bedstemorens hus i Hamborg. Hele tiden på vagt – og med fare for at blive voldtaget – er der ikke plads til fejltrin på rejsen.

Forførende
I vid udstrækning ærlig i sit udtryk forfører "Lore". Man kunne have været Max Richters forudsigelige filmmusik foruden. Den ødelægger langt mere, end den gavner. Men fabelagtigt børnespil og en vanedannende smuk fotografering sætter standarden for en stærk filmoplevelse.