Jeepers Creepers 2 (2003)

Sammenhængende film:

Jeepers Creepers (2001)

Jeepers Creepers 2 (2003)

Denne fascinerende, dragende og elegante 2'er overgår den første film på alle parametre. "Jeepers Creepers 2" foregår blot nogle få dage efter handlingen i 1'eren. En hel busfuld unge baskeballspillere af begge køn strander i mørket midt på en meget øde landevej.

Flyvende fugleskræmsel

Først punkterer ét bagdæk, så et andet – og snart står det klart, at det berygtede "flyvende fugleskræmsel", kendt som "The Creeper", er på spil... på jagt efter frisk kød på den sidste dag, monstret er vågent, før det går i dvale i 23 år...

Simpel setting

Det er denne simple setting, 2'eren udnytter så flot og begavet. Ud af fænomenale valg i fortællestilen opstår magi, der tangerer eventyrets, men med hårrejsende gys som grundstemning. Sarte sjæle skal ikke røre ved Victor Salvas film, der hér giver stof til de første mindst fem sveddryppende mareridt.

Kernefaktorer til succes

Der er flere kernefaktorer, der gør filmen særligt vellykket: Først og fremmest Don E. FauntLeRoys magisk komponerede og lys/farvesatte billeder, hvor både sagesløse teenagere, selve monstret og deres omgivelser levendegøres – badet i visuel opfindsomhed. 

Angsten malet i ansigterne

Også skuespillet skal fremhæves i en rollebesætning primært præget af mindre kendte (unge) mennesker, der alle evner at leve sig ind i den drivende betændte kamp/flugt-universalfrygt, så angsten står malet i ansigterne. Og monstret (med Jonathan Breck gemt til ukendelighed i dødt og knaldsort væv) er – ud over de overbevisende effekter – udtalt meget mere "nærværende" og troværdigt i 2'erens handling.

Overdrevent medfortællende

Sidehandlingen, hvor Ray Wises hævntørstige Taggart med søn er ved at hale ind på monstret, glider gnidningsfrit ind i helheden. Bennett Salvays svulstige underlægningsmusik for stort orkester er af den mere klassiske karakter og som sådan markant, men overdrevent medfortællende.