Still of the Night (1982)

Blandt Robert Bentons blot 11 spillefilm som instruktør er der hér grund til at skærpe sanserne: For "Still of the Night" er nemlig langt bedre end sit rygte og er – uden sammenligning i øvrigt – kvalitetsmæssigt på linje med Bentons Places in the Heart (1984) og Nobody's Fool (1994).

I krydsild

Newyorker-psykiateren Sam Rice (Roy Scheider) kommer i krydsild, da en af hans tidligere patienter findes myrdet. En politimand er på sagen, men Rice har tavshedspligt.

En velbegrundet tvivl?

Samtidig melder den stille, sarte og attraktive Brooke Reynolds sig uanmeldt på Rices klinik. Det viser sig, at hun var afdødes elskerinde, og det er svært for Rice at holde sig fra den smukke kvinde. Men en muligvis velbegrundet tvivl melder sig: Kan hun have noget at gøre med mordet?

Overraskende elegant

Plottet tager måske ikke ligefrem skyhøje karakterer hjem for en egentlig nytænkende originalitet, men i Robert Bentons yderst afmålte og nærmest bare strejfende, kærtegnende iscenesættelse former "Still of the Night" sig til gengæld overraskende elegant.

Neglebidende effektivitet

Scenerne centreret om den højspændte auktion og alt det, der foregår bag kulissen, er filmens absolutte adrenalin-højdepunkt. Her er det hele timet til perfektion i en neglebidende effektivitet.

Dyrkelse af nærværet

Særligt lydbilledet er en vinder: Lige dele reallydenes "tavse" omfavnelse og periodisk dramatiseret lyddesign i form af vindens hylen suppleret med en udefinerbar, mørk undertone. Men først og fremmest er her bare stille – stort set ingen underlægningsmusik og en generel dyrkelse af nærværet.

Store følelsesmæssige prøvelser

Meryl Streep er vidunderlig som den blide Brooke og præsterer med dyb indlevelse i den sammensatte karakter og de store følelsesmæssige prøvelser, som mødet med Sam Rice skal vise sig at sende hende ud i.