Der Mann aus dem Eis (2017)

Dette tyske "alpedrama" ligner ikke meget, du har set før. Vi er tilbage i den yngre stenalder, omkring år 3300 fvt. En familiefar er netop vandret op i bjergene for at jage, da han lugter røg i det fjerne. Det viser sig, at tre mænd i dén grad har spredt død og ødelæggelse i hans bosættelse hjemme i dalen – og manden søger nu en hævn, der næsten kun kan ende i et blodbad.

Lag skrællet af

Når "Iceman" rigtig tør skrælle lag af og præsentere fortids-dramatikken på et lydmæssigt fuldkommen ærligt grundlag, går alt op i en højere enhed. Her bider naturen og vores uheldige helt fra sig, så hensættelsen til fortiden opleves i en uafrystelig nærhed.

Ekkoer fra bjergene

En spætte hakker i træet, vandfaldet bruser i det fjerne, ekkoer kastes tilbage fra de omkransende, majestætiske alper. Og der er heldigvis mange og lange passager, hvor filmen er helt fritaget for underlægningsmusik, men desværre ikke fuldstændig.

Behøver ingen oversættelse

En tekst i starten af filmen proklamerer, at det urgamle sprog, som vores protagonister taler, ikke behøver oversættelse, og filmen byder således ikke på undertekster: Endnu et forfriskende fravalg, der byder op til eftertanke i en i øvrigt yderst dialogknap fortælling.

Iknæsænkende smukke bjerglandskaber

Reelt er det hævntemaet, der er "Iceman"s primære drivkraft, men der ligger hele tiden en melankoli og en skønhed bag den brutale vildskab: Flot gestaltet af især Jürgen Vogel i den bærende hovedrolle. Men den allerstørste hovedrolle tilfalder de iknæsænkende smukke vinterbjerglandskaber, der kan få selv den iskoldeste gletsjertype til at smelte.