Fright (1971)

Det begynder lovende i denne britiske gyser, hvis danske titel "Babysitterens rædselsnat" indrammer hele affæren uden omsvøb. Et lækkert filmet anslag slår tonen og det øde beliggende hus an: Det er hér, babysitteren Amanda skal passe en pyjamasklædt krøltop, mens hr. og fru Lloyd skal i byen og danse moderne.

Meget letskræmt babysitter

Men det skal vise sig at være lidt noget høm for den meget letskræmte Amanda. Hun farrer op over den mindste knirkelyd, så da fru Lloyds psykopatiske eksmand og far til barnet, som Amanda passer, dukker op – han er stukket af fra anstalten! – er Amanda allerede godt kørt op...

Opfindsomt fotograferet

"Fright" er helt gennemgående lækkert og opfindsomt filmet af en kreativt legelysten Ian Wilson (The Crying Game (1992), The Island on Bird Street (1997), Savior (1998)). Men det kan ikke redde alt i den udtalt skingre, utroværdigt spillede og tiltagende ufrivilligt komiske gyser.

Overspil, der tager til og til

Susan Georges overspil tager bare til og til, ligesom hendes bluse belejligt billetsælgende bliver mere og mere afkrænget med blottet bh til følge – og det centrale handlingselement, at fru Lloyds eksmand og barnets daddy skal udgøre en mentalpatient er i bedste fald komisk underholdende.

Savner tæft

Filmen har jo alt, der skal til for at forme en lækker og uhyggelig gyser/thriller, men det står meget tidligt klart, at den formøbler potentialet uden ret meget tæft.