Good One (2024)
En teenagedatter tager med farmand og fars ven på vildmarkstur. Det giver udfordringer på flere parametre.
FÅ RENSET LUFTEN...
Det hjælper somme tider at få renset luften ved at tage ud i... den friske luft. Og det er netop, hvad far og teenagedatter samt farens jævnaldrende ven begiver sig ud i: De tager på vandretur med overnatninger i vildmarken og finder måske hinanden… i hvert fald finder de smuk og fredfyldt natur, de kan leve højt på længe.
Mellem linjerne
“Good One” er en yderst simpel lille film, hvor der bestemt ikke sker ret meget. Derfor er det heller ikke en film for masserne. Det, der til gengæld sker, opstår mellem linjerne og former nuancerede betragtninger på alt fra teenagefrustrationer til kunsten at præparere et lækkert bålmåltid af en pose overlevelsesmad.
De helt nære temaer
Det er således de helt nære sager, det er i fokusd som fx teenagedatterens utilfredsstillede privatlivsbehov, farens forståelige ulyst til at beskæftige sig med sit arbejde i fritiden, og vennens lidt for kække og potentielt krænkende udtalelser (rettet mod datteren) ved lejrbålet. Og så opstår der på ny lidt spredt samtale, inden der dykkes i det kolde vand, hvor elven bobler lystigt.
Skønt vildmarkstema
Bag det åbenlyst evigtgyldige far/datter-tema er “Good One” allermest et skønt vildmarksdrama, der ikke har behov for at puste sig op på nogen tænkelig måde.
Tre skønne skuespillerpræstationer
Det former tre skønne skuespillerpræstationer og en række fine, perspektiverende naturscenerier – som oftest i ærligt lydbillede, men ind imellem irriteret i lidt for høj grad af en (fesen) feel good-underlægning.
Anmeldt i 2024 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2024, USA, Drama, Teenagere, Bjerge på film, 89 min.
Dansk titel: Good One- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- CAN-N - Golden Camera-nominering
- CAN-N - SACD Prize-nominering
- SUNDANCE-N - Grand Jury Prize-nominering