The Outrun (2024)

Kraftfuldt, men også fatalistisk proportioneret filmatisering af Amy Liptrops selvbiografiske roman: "The Outrun" kigger nærmere på alkoholspøgelset fra et rendyrket – og temmelig feministisk – kvindeperspektiv.

Det vilde liv

28-årige Rona er på flasken og lever det vilde liv i London. Men hun støder alt og alle fra sig med sin evigt festende og tiltagende ukontrollerede væremåde... således også kæresten.

Tilbage til hjemegnen

Rona rejser til hjemegnen Orkneyøerne i et sidste desperat forsøg på at komme ud af sit misbrug. Her bor også hendes psykisk ustabile far, men rejsen ud af alkohol må hun klare selv.

Lidt af en trampolinoplevelse

Filmen er lidt af en trampolinoplevelse, idet handlingen springer først lidt tilbage, så meget tilbage, så lidt frem igen... med en afstikker til sådan cirka midtvejs. Det gør kun filmoplevelsen en bjørnetjeneste, fordi fortællestilen i forvejen er (lydmæssigt) alt for meget, grænsende til det vulgære.

Fantastisk smukt

De fantastisk smukke naturomgivelser er flot udnyttet, men desværre kun i få scener. Det meste af tiden er de naturlige voldsomt brusende og æteriske lyde enten grotesk kunstigt forstærket eller helt overtrumfet af dén technomusik, Rona har i ørerne.

Glimtvis begavet

I helheden opleves "The Outrun" som en velspillet (Saoirse Ronan er blændende) og glimtvis begavet dramatisk indføring i en kvindes kamp med flasken. I de stærkeste scener, hvor udkants-uvejret er udnyttet helt uden filter, mærkes det, hvor magnifik filmen kunne have været – lagt i hænderne på en mere "naturtro" iscenesætter.