Velkommen hjem (2024)
En norsk mand skal præsentere en ung kvinde fra Brasilien, men det bliver via videoopkald, og misforståelserne hober sig op.
UNDERFUNDIG HUMOR
Tragikomisk velfunderet norsk kortfilm, der ikke er bleg for at gå i flæsket på alverdens fordomme, racisme, sexisme og meget andet – på blot et kvarters spilletid.
Tabt underkæbe
Det fungerer især godt, fordi repræsentanter fra det bedre norske borgerskab forestiller sig absolut alt mellem himmel og jord om dén brasilianske kvinde, der kommer frem på computerskærmen, mens hendes ven/kæreste... eller hvad, han nu er... netop har forladt rummet. Sandheden om deres relation får siden de fleste til at tabe underkæben.
Fascinerende filmskoleentusiasme
"Velkommen hjem" er resultatet af fascinerende filmskoleentusiasme, der mærkes markant og smittende i Amanda Nalbant Nordpolls skarpe iscenesættelse.
Små og store nuancer
Det er en kunst at kunne indramme så mange små og store nuancer på så kort tid, og selvom muligheden for ekstra kød på plot og karakterer er begrænset, lykkes formidlingen hér flot. Især rutinerede Marit Andreassen præsterer skønt på rollelisten som den über-snobbede Rigmor.
Anmeldt i 2024 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2024, Norge, Drama, Komedie, 15 min.
Dansk titel: Velkommen hjem- Marit Andreassen (Rigmor)
- Marius Lien (Tormod)
- Håkon Ramstad (Olaf senior)
- Jonas Strand Gravli (Olaf junior)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation