Un viaje a la luna (2017)

Ambitiøs, men uregerlig argentinsk coming of age-komediedrama, der ihærdigt søger at sætte 13-årige Tomás' kvaler i svingninger. Han er en stille dreng med en stor interesse for universet, og han kunne godt tænke sig selv at komme af sted på en rejse derudad, for hverdagen er fyldt med udfordringer – bl.a. er hans mor så opsat på, at han får succes i skolen/livet, at hun tvangsfodrer ham med antipsykotisk medicin(!).

Visuelt farverige indfald

Der er mange fine og visuelt farverige indfald og ideer i Joaquín Cambres iscenesættelse, men fortællingen går reelt op i limningen, før den er kommet op i omdrejninger. Det skyldes blandt andet en ufokuseret omgang med genrer, der nok i nogen grad er ment som en visualisering af drengens fantasier (hvad enten de er frivilligt kosmiske eller ufrivilligt kemisk-medicinske).

Usikkerhed i balancen

Én ting er, hvordan det hele er tiltænkt, noget andet, hvordan det eksekveres. Og her er "Un viaje a la luna" bare ikke i stand til at indramme den store drengs mange mentale og fysiske (vokseværks)-udfordringer. Meget af usikkerheden i denne balance mudres endvidere ind i en mærkværdigt overkomisk "cirkusmusik", der ikke giver det mystificerende setup bedre betingelser.

Talentet fejler ikke noget

Unge Ángelo Mutti Spinetta, der året efter brillerer i det følsomme homoseksuelle bjergdrama Mi mejor amigo (2018), har således lidt for svære betingelser, men talentet fejler bestemt ikke noget.