Hell Is for Heroes (1962)

Fortættet, æstetiseret og uhyre velspillet krigsdrama signeret Don Siegel, 1962. "Hell Is for Heroes" udgør sammen med borgerkrigs-melodramaet The Beguiled (1971) den alsidige instruktørs væsentligste bidrag til krigsgenren.

Atypisk introvert

En meget lille deling amerikanske soldater kaldes tilbage i kamp ved den tyske Siegfried-linje i Frankrig. Delingen er lige vokset med en mand, den sammenbidt-bistre enspænder John Reese (Steve McQueen i en meget atypisk introvert rolle.)

Kreativ krigsførsel

Kunsten er at få fjenden til at tro, delingen er meget større, end den reelt er. Her gælder det om at være kreativ, så en enkelt Jeep fx kommer til at lyde som en heftig tank! Men er det nok, når nazisterne tilsyneladende er talstærke og godt gemt af vejen i en bunker?

Kamp/flugt/overlevelse

Siegel lykkes flot med at formidle den indædte kamp/flugt/overlevelse i en sort/hvid, lys- og skyggebåret indpakning. Her hjælper Harold Lipsteins både dynamiske og idérige fotografering, og det er faktisk ikke tyngende, at stort set hele filmen er optaget i studie.

Direkte forbindelse

Samtidig er Leonard Rosenmans bombastiske underlægningsmusik behageligt diminutivt udbredt, og det giver en meget mere direkte forbindelse til både begivenheder og protagonister.

Skøn gennemslagskraft

Steve McQueen brillerer som den uventet usympatiske og gnavent-aggressive Reese. En rolle, der virkelig fortjener fremhævelse i McQueens filmografi. Ved siden af ham optræder nogle af tidens hotte navne, blandt andre Bobby Darin, og så er der skøn gennemslagskraft i Harry Guardinos portræt af delingens leder Jim Larkin.