The Nature of the Beast (1988)

Janni Howker har selv skrevet manuskriptet baseret på egen roman til dette næsten helt glemte coming of age-drama om 14-årige Bill Coward, der har det svært i en socialt belastet og morløs familie. Men da han og kammeraten Mick hører om et vilddyr, der er løs i området, får de en mission. De vil opspore og dokumentere bæstet med et stjålet kamera, så de med lidt held kan hente en dusør på £500.

Svigt og identitetssøgen

"The Nature of the Beast" har næsten alt, hvad det udkantsbritiske arthouse-filmhjerte kan begære: Masser af smukke totalbilleder af landskaber og byområder set lidt fra oven som bagtæppe for et par uprøvede teenageskuespillere mellem mere etablerede voksne i en historie præget af svigt og identitetssøgen.

Nuanceret spil

Det hele er velment og i det store og hele også veleksekveret, men også lige tanden for tykt og kejtet smurt på, når arketyperne skal udpensles. De dybe kig i whiskeyflasken er dog troværdige, når bedstefar Chunder gestaltes af Tony Melody – nuanceret spil i en hverdag, hvor håbet synes at være slukket.

Der går automatik i den

Når Bills far er på barrikaderne i en fagforeningskamp mod lukning af byens store fabrik, går der mere automatik i den, og denne del af historien savner tæft. Samtidig kommer der heller aldrig rigtig ild i øjnene på de to centrale drengespillere, selvom de slet ikke spiller dårligt. Filmen fungerer mest oprigtigt, når den stille og roligt (og fritaget for underlægningsmusik) fortæller hverdagsdramatik uden omsvøb. Her opstår meget fine øjeblikke af stor intensitet.