Target (1985)

Instruktør Arthur Penn og stjerneskuespiller Gene Hackman arbejdede her sammen for tredje og sidste gang ovenpå de udtalt forskellige Bonnie and Clyde (1967) og Night Moves (1975).

Far bekender kulør

I "Target" må Hackmans familiefar Walter Lloyd bekende kulør for sin teenagesøn Chris (spillet af 21-årige Matt Dillon), da deres kone/mor meldes kidnappet under en rejse i Europpa. Walter har en fortid i CIA, og dén havde Chris ikke lige set komme...

Fri af bagmændenes klør?

Nu går det ellers over stok og sten først i Paris, så i Hamborg og andre tyske byer – bl.a. i en for samtiden fresh Peugeot 205 GTI og en knaldrød Fiat Panda (hvis 0.7-liters motor næppe nogensinde før eller siden har fået så mange tæsk gennem gearene). Far og søn rystes bedre sammen, men kan de nå at vriste mammy fri af bagmændenes klør i tide?

Absolut i overkanten

To timer i selskab med protagonister og bagtæpper i Howard Berk og Don Petersens håndtamme kriminalmanuskript er absolut i overkanten, for det flyder ikke ligefrem med hverken geniale indfald eller rollefigurer.

Sprudlende duo

Det ændrer dog ikke ved, at Gene Hackman og Matt Dillon udgør et både sprudlende og troværdigt ny-sammentømret far/søn-par, og det kan mærkes, at de stortrivedes sammen under optagelserne.

Uden gennemslagskraft

Resten af skuespillergalleriet er temmelig fesent og uden egentlig gennemslagskraft, lige indtil vi når til en af skurkene – Herbert Berghofs kørestolsbundne Schroeder: En afmålt introvert-aggressiv birollepræstation fuld af utilregnelighed.

Brænder ikke igennem

De mange skift i locations er velment actionskabende, men brænder ikke igennem. Til gengæld er der behageligt lange pauser helt uden underlægningsmusik, hvilket booster intensiteten.