Altered States (1980)

William Hurt debuterede med bravur som 30-årig i den krævende hovedrolle som videnskabmanden Eddie Jessup. Han er ikke bleg for at grundforske med egen krop og sjæl som materiale.

Store opdagelser i mørkekammeret...

Han er ved at gøre store opdagelser, føler han selv, udi fremtvungne hallucinatoriske oplevelser, der både kan skyldes indtagelse af stoffer, men i særdeleshed dét særlige mørkekammer, han lader sig sænke ned i med et hav af elektroder i ansigtet.

Vejen mod afgrunden

Imens kan både hans få partners in crime og hans nyvundne kæreste/kone/barnebærer/fraskilte kone (tiden går pludselig meget hurtigt i handlingen) kun se på fra sidelinjen, mens Eddies vej mod afgrunden synes uundgåelig.

Elegant aparte

Der er elementer i Ken Russells syretrip af en science fiction-gyser, der virkelig sparker måsen helt op i underkæben: Tag bare den (påståede) drømmesekvens, hvor Eddie render rundt i "nattelivet" som en slags tobenet varulv og ender i zoo foran et måltd gedekid, så blodet sprøjter... Det er indiskutabelt filmens mest elegant aparte indslag!

Fesne sider

Andre sider er mere fesne: Den forsøgsvis rødtrådshæftende kærlighedshistorie med Blair Browns Emily har ingen snert af troværdighed, ligesom Bob Balaban fægter forgæves og uden saft med de tynde krøllelokker i birollen som assistenten Arthur Rosenberg.

Spænd den mentale sikkerhedssele

Det gælder om at spænde den mentale sikkerhedssele, når "Altered States" sætter alt ind på at gengive Eddies hallucinationer: Her er der nemlig ikke sparet på hverken visuelt kalejdoskopisk vanvid eller skingert-psykedelisk lyd og musiktæppe (både lyd og musik i øvrigt Oscar-nomineret.)