Quartet (2012)
På et plejehjem for musikere slår ny og gammel kærlighed gnister til sød musik.
HJERTEKLANG
I denne, Dustin Hoffmans instruktørdebut, banker hjerterne i takt med en ophøjet musikalitet: "Quartet" er hjertelighed, klangfuldhed og funklende spil i skøn forening.
Kærlighed til musikken
På et plejehjem for musikere i alle afskygninger er den store fællesnævner kærligheden til musikken. Men gamle intriger kan hurtigt blusse op igen, og ældre mennesker kan opføre sig som teenagere på ny. Heldigvis udvisker noder og sangstemmer gammel nag, og skønsangen kender ingen alder.
Sans for humor
Det kunne lyde vammelt, men er det langt fra. "Quartet" finder melodien fra første filmiske node, og Dustin Hoffman "dirigerer" med fin sans for humor og de enkelte fænomenale britiske skuespilleres forcer.
Følt skuespil
Det er en film, der kalder smilet frem på læberne, ikke mindst takket være følt skuespil fra alle ’de gamle’, særligt kvartetten bestående af Maggie Smith, Tom Courtenay, Billy Connolly og Pauline Collins.
Musik i sig selv
Filmen er i høj grad musik i sig selv, og musikken i filmens handling søger heldigvis kun yderst sjældent supplerende toner fra originalkomponeret underlægningsmusik.
Anmeldt i 2013 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2012, Storbritannien, Drama, Komedie, Musik, 98 min.
Dansk titel: Kvartetten- Maggie Smith (Jean Horton)
- Tom Courtenay (Reginald Paget)
- Billy Connolly (Wilf Bond)
- Pauline Collins (Cissy Robson)
- Michael Gambon (Cedric Livingston)
- Andrew Sachs (Bobby Swanson)
- David Ryall (Harry)
- Jumayn Hunter (Joey)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- GG-N - Bedste skuespillerinde (Smith)