The Taking (2014)
Et lille dokumentarfilmhold har fået lov til at filme en alzheimers-ramt kvinde. Men der er meget mere på færde...
INGEN KÆRE ÅND
Mere brænde på found footage-bålet: "The Taking" benytter alle subgenrens kendte (håndholdte, grynede, lommelygte-belyste, "tilfældige") virkelmidler og krydrer hele grundpræmissen med alzheimers sygdom – hovedpersonen Deborah Logan er nemlig hårdt ramt.
En smuldrende hjerne
Dét erfarer et lille dokumentarfilmhold, der af Deborahs datter har fået lov til at filme den ældre kvindes hverdag med sygdommen. Snart står det oven i købet klart, at Deborahs hjerne ikke kun er ved at smuldre, hun er også besat af en utæmmelig ond ånd!
Et senet monster
Den afkræftede og heraf følgende ekstremt tynde ældre kvinde bliver således gyserens primære kilde til hårrejs. I de bedste scener lykkes det effektivt at gøre Jill Larsons krop (og febrilsk afkoblede ansigtsudtryk) til et senet monster.
Sensationssøgende
Stærkest står filmen i de opbyggende faser, mens der endnu er noget at gå på opdagelse i. Mindre vellykket er det tiltagende støjende og hyper-sensationssøgende inferno, som handlingen bevæger sig – desværre uundgåeligt – hen imod. Jill Larson gestalter med stor og beundringsværdig indlevelse den både besatte og alzheimersramte titelrollekarakter.
Anmeldt i 2024 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2014, USA, Gyser, Thriller, Mystik, 90 min.
Dansk titel: The Taking of Deborah Logan- Jill Larson (Deborah Logan)
- Anne Ramsay (Sarah Logan)
- Michelle Ang (Mia Medina)
- Ryan Cutrona (Harris)
- Tim Holt (K.C. Stern)
- David Lowe (Consulting Doctor)
- Kevin J. O'Connor (Town Leader)
- Bo Keister (Officer Donato)
- Keya Hamilton (Hospital Visitor)
- Marlo Scheitler (Nurse)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation