Nutty Professor II: The Klumps (2000)

Sammenhængende film:

The Nutty Professor (1996)

Nutty Professor II: The Klumps (2000)

Utroligt nok lidt bedre end den oprindelige genindspilning fra 1996: "The Nutty Professor II" lukrerer ganske enkelt på det faktum, at der er mere "fokus" på de enkelte aparte personligheder i familien Klump, hvor der så omvendt er lidt mindre prut- og patter-fyldstof.

Råplat humor under bæltestedet

Men også kun lidt. For fundamentet i Eddie Murphy-kraftpræstationen som hhv. Sherman Klump / Buddy Love / Granny Klump / Mama Klump / Papa Klump / Young Papa Klump / Ernie Klump og Lance Perkins (slanke Murphy) er stadig baseret på råplat humor under bæltestedet.

Lykken er gjort, og dog...

Igen i 2'eren er den slemt overvægtige professor og videnskabsmand Sherman Klump forelsket. Og hvem skulle have troet, at den slanke Denise gengælder de følelser? Men lykken er gjort! Problemet er bare, at Shermans nyeste opdagelse – et serum, der kan gøre mennesker unge – volder ham svære kvaler, herunder en potentielt uigenkaldelig hjerneskade.

Kronisk liderlig bedstemor

Den øgede inddragelse af familien Klumps personligheder var en direkte følge af, at publikum knuselskede typerne i den første film. Så hvorfor ikke give den tandløse og kronisk liderlige bedstemor, den impotente daddy og alle de andre mere situations- og taletid?

Et lille løft

Uden at fremhæve familiesituationerne som decideret vellykkede, er det alligevel dem, der løfter 2'eren en anelse – i Eddie Murphys imponerende multibedrift.

Glider af på proletaroverfladen

Men smilebåndene pirres sjældent ret meget over vandret, grundet det kedelige faktum, at replikker og situationer (situationsfornemmelse) ikke sidder i skabet og i stedet glider af på proletaroverfladen. Rigelig mængder feel good-popsange blander sig med David Newmans standard-romcom-underlægning.