The Rocky Horror Picture Show (1975)

En vaskeægte kult-rockmusical, der dén dag i dag fortsætter med at vinde (og genvinde) hjerter for sin insisterende skingre stil, der ikke viger tilbage for nogen fordomme eller skævheder.

Knaldrøde læber og blottet tangatrusse

Da et nygift par havarerer og søger ly i et nærliggende hus, venter der dem sindsoprivende oplevelser. Her bor nemlig den eksperimenterende mand i dametøj, dr. Frank-N-Furter, der funkler med sine knaldrøde læber og rouge – og blottet tangatrusse med påhæftet lingeri.

Gang i den døgnet rundt

Hos dr. Frank-N-Furter er der gang i den døgnet rundt, og som videnskabsmand evner han oven i købet at gøre egne fantastier til virkelighed, bl.a. ved at skabe en yderst veldrejet mandsperson, som han kalder Rocky.

Sprødt koreograferet

Et andet særkende hjemme hos dr. Frank-N-Furter er, at han selv og alle vennerne oftest bryder ud i (rock)sang, når de skal dele deres ups and downs med filmens publikum. Ja, faktisk udgør størstedelen af handlingen sprødt koreograferede (og hvinende regnbue/homofilt funderede) sangnumre.

Habil kultstatus

Dét i sig selv fordrer i dén grad en rock- og pangefarveglad modtager, men det er ikke svært at sætte sig ind i, hvorfor filmen har opnået den ret så habile kultstatus. Der er nemlig rigtig mange derude, der eeelsker lidt go' rock tilsat ultimativ regnbuefrihed.

Skrålende farvestrål

Den mere rock- og musicalsarte tilskuer vil have det strammere med "The Rocky Horror Picture Show" og de alenlange sangnumre, der oftest agerer fyldstof uden mål og med. Men anerkendelsen for de skrålende farvestrål skal ikke skjules – Jim Sharmans iscenesættelse er simplethen for kreativ, idérig og skæv til at retfærdiggøre andet.