Adam og Eva (1953)

Hér debuterer Erik Balling for alvor som instruktør med en veldrejet og gennemført visuelt flot folkekomedie, der har både pondus og lune.

Overskud
Det er først og fremmest bemærkelsesværdigt, så let og ubesværet Balling får sit eget manuskript visualiseret. Der er en elegance og et overskud i alle kunstneriske overvejelser, som i helheden hæver "Adam og Eva" et par klasser over sine samtidige genrekolleger. Det kommer ikke mindst til udtryk i Henning Kristiansens og Poul Pedersens fuldendt sværmeriske fotografering, hvis delatjerigdom og kærtegnende bevægelser er i en klasse for sig.
 

Dristig erotisk bog

Da den dannede og vel kristnede familiefar Johansen tager en dristig erotisk bog med hjem fra udlandet, skal en lavine af erotisk opvågnen snart sættes i gang, efterhånden som bogen skifter hænder. Hvad det er, bogen indeholder, må vi gætte os til. Men der er ingen tvivl om, at det må være epokegørende nyt for fastgroede danske sengegymnastikere - selvom antydningerne i et mere moderne perspektiv må regnes for uskyldige. Undtagelsen er, da Gunnar Lauring bladrer igennem et rigt illustreret erotisk magasin, hvor babserne mere end strutter direkte op i kameraet.

Fine præstationer
Erik Balling evner at få strålende små eller store præstationer ud af sin fint sammensatte gruppe skuespillere. Her er det særligt værd at nævne Per Buckhøj, hvis elskeligt pligtopfyldende Johansen formidles med en ubestemmelig hemmelighedsfuldhed. Gunnar Lauring spiller i en herlig "bierne og blomsterne"-scene over for sin debuterende søn, 15-årige Bertel Lauring, der her har et finurligt og endnu uspoleret glimt i øjet.

Sart melankoli
Også Poul Reichhardt har øjeblikke af sart melankoli, bedst bliver han sent i filmen, hvor han gennemgår en art forvandling. Karin Nellemose brillerer som Asbjørn Andersens understimulerede hustru, der lader sig åndeligt bedække af en ung Bjørn Watt-Boolsen. I mindre roller funkler særligt Einar Juhl som magister i fransk og Lis Løwert som neglefilende prostitueret. Både Jørgen Buckhøj og Ebbe Langberg optræder kort som Louis Miehe-Renards klassekammerater.

Glider af på overfladen
Det er svært helt at blive revet med af historien. Den glider hele tiden af på overfladen, der jo så omvendt er nydeligt Balling-håndværk. Hans Schreibers tidstypisk jazzede musik er lovlig meget til stede. Musikalsk hævet betragteligt over middel, men anvendelsen er for bombastisk.