The Devil's Rejects (2005)

Sammenhængende film:

House of 1000 Corpses (2003)

The Devil's Rejects (2005)

3 from Hell (2019)

Rob Zombie fortsæltter her overbevisende ad samme spor som med "House of 1000 Corpses"... men påregn alligevel et par nøk eller otte op volumenmæssigt: "The Devil's Rejects" er et sprudlende (volds-)underholdningsorgie, der dybest set bare er fuldstændig ligeglad med alle former for etik og moral.

Forførende vanvid

Og dét er netop, hvad der gør Zombies filmunivers så vanedannende. Med en medspillende humor lige under overfladen går ingen fri for hverken nedværdigelser, krænkelser, tortur eller det, der er værre. I orkanens øje udgør dét en filmbombe, det er svært ikke at blive forført af.

Voldelig kompromisløshed

Den yderst hævntørstige sherif Wydell er godt i gang med at få skovlen under udkants-seriemorderfamilien Firefly... tror han da. Men selv med en voldelig kompromisløshed uden sidestykke skal det vise sig vanskeligt at komme familiens voldsdeterminerede medlemmer til livs.

Bombastisk

Zombies fortællestil er sædvanen tro bombastisk, bralrende, selvhævdende og uden skelen til fine fornemmelser. Her er masser af underlægningsmusik, som om der ikke i forvejen var lyde nok i den nærmest evigt eskalerende spændingskurve.

Uden blusel

Og billederne er uden blusel på farver, rund- og rysteture – og i den grafisk udpenslede vold. Det er på dette bagtæppe, det særligt lykkes d'herrer Bill Moseley og William Forsythe at brænde igennem: Som henholdsvis svulstigt psykopatisk udkants-freak og ultimativt sammenbidt, hævngerrig politimand. Flere af birollerne lykkes også herligt i det vanvittige filmmiljø, men der forfaldes i yderpunkterne ind imellem til overspil.