Dead Man's Shoes (2004)

Før det store gennembrud med "drengestreger-krimien" This Is England (2006) satte Shane Meadows dette raffinerede hævntørstdrama i svingninger: "Dead Man's Shoes" er både formmæssigt og i sin historie en lille rå perle.

Skyr ingen midler

Den sammenbidte soldat Richard (Paddy Considine) vender tilbage til sin hjemegn, fast besluttet på at hævne sig over dén gruppe mænd, der år forinden brutalt udnyttede hans mentalt udfordrede bror, Anthony. Richard skyr ingen midler: Hans mission er klar og ubønhørlig.

Blodige ugerninger

Mellem/undervejs i de uundgåeligt blodige ugerninger sendes vi tilbage i tiden i sort/hvide "smalfilmsoptagelser", der forklarer nogle af de ubehageligheder, Anthony blev udsat for.

Hævntogtets spændingskurve

Denne frem/tilbage-fortællestil fungerer meget gnidningsfrit og fastholder – samt forstærker – hævntogtets spændingskurve. Midt i dette vanvid spænder en veloplagt Paddy Considine buen yderligere, så nerverne næsten ikke kan andet end briste.

Svære, sammensatte roller

Alle implicerede skuespillere lever sig flot ind i de svære, sammensatte roller, hvor både udtalt idioti, hæmningsløs stofmisbrug og efterhånden også dødsangst er centrale elementer.

Plads til oaser

Musikken er af Aphex Twin i for ham lidt atypisk "lyrisk" tonalitet. Heldigvis er der også levnet plads til oaser uden hverken originalmusik og popsange – filmens lange åbningssekvens er nemlig plastret helt til med toner, så det næsten ikke er muligt at "føre" en tanke på egen hånd.