Tremors II: Aftershocks (1996)

    Flere underjordiske megaorme er på spil, og et par modige mænd sætter sig for at eliminere dem. Men ormene har en plan!


    AF JORD ER DE KOMMET...

    Sammenhængende film:

    Tremors (1990)

    Tremors II: Aftershocks (1996)

     

    Tålmodighedkrævende direkte-til-video-2'er, hvor det dog lønner sig at holde ud, til løjerne begynder at få krudt i røven ca. 40 minutter inde i handlingen. Så sker der endelig lidt af det samme, der var så befriende actionmættet og humoristisk i den oprindelige biograffilm fra 1990. Efter 2'eren fulgte i øvrigt en ordentlig stribe af yderligere video-sequels.

     

    Mutant-orme

    Fred Wards Earl Bassett er trådt lidt ud af søgelyset, efter han opnåede stor berømmelse som "orme-uddriver" sammen med Kevin Bacons Valentine McKee i den første film. Efter lidt indledende modvilje siger han ja til et godt tilbud fra et mexicansk olieselskab, der er plaget af et nyt ormeangreb med mange tabte menneskeliv i kølvandet. Hans nye makker er den overkåde Grady Hoover, og det lykkes det de to at få gjort det af med en hel stribe kæmpeorme. Problemet er bare, at ormene er godt i gang med at mutere – og det former endnu større udfordringer.

     

    Smilene breder sig

    Reelt kunne filmen have sparet os for den første halve times tid. Her er "humoren" decideret tumpet, rollefigurerne mere end almindeligt plumpe, og action-heksekedlen får aldrig gas under sig. Til gengæld breder smilene sig i selskab med de både opfindsomme og effektmæssigt veldrejede ormetyper, der samtidig får det bedste frem i protagonisterne og deres samspil.



    Anmeldt i 2024 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1996, USA, Action, Komedie, Gyser, Biler på film, 100 min.

    Dansk titel: Tremors 2: Aftershocks
    Instr: S.S. Wilson Prod: Christopher DeFaria, Nancy Roberts Manus: S.S. Wilson Baseret på: karakterer af Ron Underwood, S.S. Wilson og Brent Maddock Foto: Virgil L. Harper Klip: Bob Ducsay Mus: Jay Ferguson